Potentialeplanen for 5881 Skårup
Vi vil gerne gøre vores lokalområde endnu bedre – sammen med dig.
Derfor har vi taget initiativ til at udarbejde en Potentialeplan for postnummer 5881 Skårup Sogn. Potentialeplanen viser en række potentialer og muligheder for, hvordan vi kan udvikle vores lokalområde.
Potentialeplanen er skabt på initiativ af Arbejdsgruppen 5881 – Fælles om Skårup. Arbejdsgruppen blev etableret i januar 2020 og består af borgere fra forskellige områder i postnummer 5881. Formålet er at styrke samarbejdet og koordineringen i området såvel som i forhold til Svendborg Byråd.
Til at udarbejde potentialeplanen har vi over en periode fra sensommeren 2020 til foråret 2021 fået hjælp af over 630 borgere i området. De har bidraget med deres mening og deres viden om området, og ikke mindst bidraget med 429 idéer og ønsker til, hvordan vi udvikle vores lokalområde.
Potentialeplanen består af en analyse og et visions- og handlingskatalog, som du kan læse her:
Visions- og handlingskatalog 2021 Skårup
Potentialeplan Skårup 2021 kort version
Som et led i at lave visions- og handlingskaraloget, organiserede vi en Idéstafet rundt i vores område i marts 2021 – alle de ideer vi fik ind kan du læse her.
